Kommende bøger

"Schmetterling"


Oliver Winther er ny efterforsker i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Han glæder sig til at arbejde i nærheden af sin egen baghave. Der hvor han voksede op. På Vestegnen.


Historien foregår over fire år. I de fire år vender virkeligheden på hovedet, da fire forskellige uhyggelige sager rammer Olivers hjemegn. Dem som Oliver kommer til at stå overfor, lever ikke noget almindeligt liv. De har deres egen agenda og syn på livet. 

Kan han det? Gør han det? Får det konsekvenser? 

Den eneste måde at du som læser får alle de rigtige svar er at gå i dybden i Olivers arbejde. Find ud af hvem og hvad, han må stå ansigt til ansigt med. Spørg så dig selv. Ville du kunne rumme det? Ville det få konsekvenser for dig? Ville du være i stand til at eliminere eller fange fjenden?

Lad Oliver gå på jagt. Sæt dig tilbage og forestil dig, at det rent faktisk godt kunne ske i din baghave.


Ved bestilling af "Schmetterling" kommer der en lille gave med. Det er en ekstra kort roman, som hedder "Prøv at spille død."

"Iskoldt had"


Iskoldt had er en samling af 8 noveller.


Eksperimentet

Kunne man forestille sig en mand der er knækket og bygget op til kun én slags opgaver? 

Det gjorde jeg med denne her novelle, hvor manden bliver slukket og lukket ned og indser, at han slet ikke passer ind i et almindeligt liv og samfund mere.

Det år de andre døde

Det er en lidt ældre novelle jeg har haft liggende i skuffen, men jeg kan godt lide den og ville have den med. 

I bund og grund handler den om grov mobning, og hvad det kan gøre ved folk der skiller sig ud. Det ved jeg tilfældigvis noget om.

Dødens døgn

Handler om en mand der står på randen til ikke at magte livet mere.

Han er svært alkoholisk og bruger kun livet på at drikke, og studere livet ud ad vinduet indtil han en dag får chancen for at gøre en forskel.

Fortiden dræber

Kan vi løbe fra fortiden? Ikke altid, vel? Der findes helt sikkert dem der har nogle skeletter i skabene eller i hvert fald noget vi ikke bryder os om at tænke på. 

Indimellem indhenter fortiden os og det gør den også for en eller flere af novellens karakterer her men hvem og hvorfor?

Sensommerens sidste weekend

Det her er også en lidt ældre sag, som også kan lyde som noget man har læst før. Alligevel har den et tvist af noget barsk og dybt kriminelt, som de andre har, og så starter den lige på og hårdt. 

Tag med på weekend, hvis du tør.

En af dem fra Blok 13

Vi kender sikkert alle sammen sådan en der smyger sig ind på andre og fedter sig til hvad som helst. Kaffe, frokost og lån af penge. Sådan en der smiler, hvis man er venlig nok til at kautionere og så vender ryggen til og griner. 

Den slags går for en tid men ikke i længden. Ikke i Blok 13.

En seriemorders dagbog

Måske den ældste novelle jeg har skrevet og måske en af de mest omtalte. Jeg tog den med fordi en af mine niecer altid har omtalt lige præcis den novelle. For hendes skyld.

Der er ikke så meget at sige om den. Titlen siger sig selv. Gør den ikke?

Iskoldt Had

Den sidste nye novelle, der også har lagt navn til bogen. 

Den handler sådan set også om mobning. Voksenmobning, og hvad det kan gøre ved mennesker. Så er vi nogen der venter derhjemme og skal samle de stakler op der er blevet behandlet ualmindeligt grimt. 

Det tænkte jeg på og skrev denne her novelle.



"Tænder"


Forfatterens ord

Det var så den sidste historie for denne gang, men mon ikke jeg vender tilbage på et tidspunkt? Jo jeg gør da. Meget mere er allerede i støbeskeen. Jeg skriver på livet løs. Det er den jeg er og det er det jeg gør for jeg kan ikke lade være.

Min mor sagde engang: "Du har en livlig fantasi."

Det skal man nok også have når man laver det jeg gør. Jeg sidder selvfølgelig ikke otte timer på kontoret. Jeg har også et liv at leve udenfor. Jeg skal også lige have idéerne. Men de hænger som regel bare på træerne og så er det bare at gå ud og plukke dem. Sådan tænker jeg. Jeg får en lille idé og samler jeg sammen til et plot. Så skal der fyldes op med nogen karakterer og de skal have nogle karaktertræk. Miljøet og vejret skal beskrives. Der er rigeligt og jeg elsker det og jeg stopper aldrig nogensinde. Så ved I det.

Nu til de fem historier. Jeg elsker denne her genre. Den har jeg svært ved at få nok af. Jeg har set et hav af film og læst masser af bøger om samme emne. Jeg elsker de forfattere, der stadig skriver den slags.

Cold Justice, 

er om en lille by i Amerika, der får uventet besøg af nogen eller noget. Byen bliver angrebet men på et tidspunkt får de hjælp udefra.

Billy & Sephora, 

er om et umage par der møder hinanden. De har begge smag for blod så at sige. Han er et menneske. Det er Sephora ikke.

Når der bliver mørkt i skoven, 

er en historie der for en gang skyld foregår i Danmark. Nogen dør og en møder en speciel person fra fortiden.

Natten er min ven, 

handler om en pige med mange år på bagen. Jasmin bliver forvandlet som 17-årig i 1580. Hun lever et ensomt liv indtil hun møder kærligheden.

Greven, 

handler om den altdominerende greve inde for denne her genre. Jeg kunne ikke lade være at skrive denne her historie som hyldest til manden der opfandt greven. Ham møder man i øvrigt til allersidst.


Vi ses på den anden side, eller i virkeligheden en dag. Hold jer muntre indtil da. Det skulle være mig en fornøjelse, hvis jeg kan fange jer med nye historier næste gang. Nu vil jeg gå ud til træerne og plukke nogle nye idéer. De er der man skal bare finde dem.