Jeg hedder Victoria Vest

Tak fordi jeg fik lov at få et indblik i Victorias liv. Den er fantastisk skrevet og en fornøjelse at læse og let. Fandt den i formiddag i min postkasse, og den er nu slugt råt.

Tina Søemod

Velskrevet og god læseoplevelse.

Anonym

Fantastisk persongalleri.

Anonym

Jeg læser 2-3 krimier om ugen. De sidste 3 jeg har læst er "Dødsshowet", "Ondskab" (Chris Carter), og "Døde sjæle synger ikke" (Jussi Adler-Olsen, Line Holm og Stine Bolther).

Nu må og skal man jo ikke nødvendigvis sammenligne forfattere. Men så springer "Jeg hedder Victoria Vest" (Jonna & Kim Ladegaard Schrewelius) frem. Og den romans spændingsniveau, handling, persongalleri og levende billedsprog gør det ikke svært for mig at slippe de førnævnte og gå i gang med "Jeg hedder Victoria Vest"!

Er romanen overfyldt med bloddryppende gys? Barndomstraumers psykiske voksenpåvirkning? Enormt persongalleri? Sex? Blodbad og mord? Spænding? Romantik? Politiefterforskning?

Nej ikke overfyldt - men ja til en passende mængde af det hele i en meget meget spændingsmættet og velskrevet komposition.

At bogen både tager os gennem forfærdelige barndomsbilleder samt politiets mordefterforskning og ved hjælp af flashbacks uden man som læser, mister grebet i handlingsforløbet er skide godt! Ja man får lyst til, at kalde bogen for "krimi med roman i" - eller "roman med krimi i" eller ganske enkelt en "Krimiroman!? Hvad ved jeg?

Jeg synes, bogens personer er beskrevet super godt, så man både føler deres personlighed og ser dem for sig.

Derudover og ikke uvæsentligt synes jeg bogens billedsprog både er "billedsprogs-fornyende" og sammenfletter bogen og dens handling med "liv med liv på"! - citat: " Det var blevet aften, og solen kunne ikke kæmpe mere. Den måtte give efter, så månen kunne komme til".

"Skal morderen straffes? Skal en helt anden straffes? Hvem skal i det hele taget straffes?.....spørg Victoria Vest!"

Tom Freiling

Jeg hedder Victoria Vest er historien om en kvinde, der forsøger at finde fodfæste midt i livets mange lag af forventninger, erfaringer og valg.

Gennem små tilbageblik og refleksioner får man langsomt et billede af et menneske, der både ser fremad og må forholde sig til det, der ligger bag hende. Det er en fortælling om identitet og selvindsigt - og om den stille kamp for at forstå, hvem man egentlig er.

Med Jeg hedder Victoria Vest har Jonna og Kim Schrewelius skrevet en roman, der udmærker sig ved sit lette, flydende sprog og sin umiddelbare troværdighed. Det er en af de bøger, man falder ind i uden modstand - sproget er ligetil, men præcist, og tonen rummer både varme, nærvær og menneskelig indsigt.

Det er noget helt særligt ved måden, bogen får sit univers til at føles så ægte og genkendeligt. Man mærker, at forfatterne forstår mennesker, og at de har en ægte interesse i at vise, hvordan livets små øjeblikke former os. Der er ingen overflødige ord, og alligevel er der masser af liv på hver eneste side.

Jeg er imponeret over, hvor godt Jeg hedder Victoria Vest balancerer mellem det hverdagslige og det reflekterende. Det er en roman, der ikke behøver de store armbevægelser for at gøre indtryk. Den føles ægte, og den efterlader læseren med en fornemmelse af at have været vidne til noget genkendeligt og ærligt.

En virkelig fin og velskrevet bog, som bekræfter, at Jonna og Kim Schrewelius har skabt et univers, der er værd at besøge - og blive hængende i.

En kæmpe anbefaling herfra.

Bogsamleren

Jeg skal i hvert fald nok anbefale den, hvor jeg kommer frem. Jeg læste den fra cover til cover - og I rammer så mange følelser, hvor man som læser kan genkende og spejle sig i historien…..og så er den virkelig velskrevet.

I har skrevet en rigtig god og interessant bog. Du (Kim) har alle dage været fantastisk til gode historier, men nu er man ikke i tvivl om, at du virkelig udfolder dig som en dygtig forfatter. Tak fordi jeg måtte læse med. Jeg skal nok råbe op i øst og vest

Michael Sørensen

Jeg hedder Victoria Vest er en dansk krimi om efterforskeren Victoria, der har en tung, religiøs opvækst bag sig og nu står over for et brutalt tredobbelt drab i Nordsjælland. Sagen vækker minder fra barndommen, og romanen veksler mellem nutid og tilbageblik i en fortælling om skyld og tro – men ikke nødvendigvis forsoning.

Vi møder den kloge og smukke drabsefterforsker Victoria, der lever alene i en lejlighed på Vesterbro – en tilværelse i skarp kontrast til det lukkede religiøse miljø, hun som ung flygtede fra i Christiansfeld, efter en voldtægt begået af en af menighedens unge mænd. 

I København begynder hun forfra: først på politiskolen og siden i en karriere som drabsefterforsker. Hun lever isoleret, bruger sin fritid på at løbe rundt om søerne og betragte de andre løbere – især kvinderne. 

Da Victoria får en sag i Helsingør, hvor hele familien på nær en datter er blevet slået ihjel, fatter hun en mistanke, som hun må forfølge.

Ægteparret Jonna og Kim Ladegaard Schrewelius har haft et stort engagement i at fortælle historien om en kvinde, der kæmper sig fri af et lukket miljø. 

Temaerne er væsentlige – det handler om undertrykkelse, overgreb, troens magt og kampen for sin identitet – og romanen har ambitioner om at forene det samfundskritiske med det psykologiske.

Sprogligt og fortællemæssigt kunne romanen have vundet på en mere koncentreret redigering. 

Den altvidende fortæller forklarer ofte for meget, hvilket til tider mindsker intensiteten. 

Personskildringerne står stærkest, når de får lov at udfolde sig gennem handling og dialog. 

En strammere redaktionel hånd kunne have hjulpet teksten til at bevare sin nerve og gøre historien mere levende.

Det er dog tydeligt, at Jeg hedder Victoria Vest er skrevet med ild i hjertet – og det engagement er bogens største kvalitet. 

Temaet om troens magt og undertrykkelse er velkendt i dansk krimilitteratur, men forfatterparret bidrager med deres egen personlige vinkel i skildringen af kvinden, der forsøger at bryde fri af fortidens greb.

Mikala Rosenkilde

Måske fordi jeg genkender en del af min historie i hende. Dog er hendes selvfølgelig er sat op i en livshistorie, der overskrider alle grænser.

Der var engang en lille pige, der hed Rachel. Hun blev født ind i en yderst pålidelig menighed. I et miljø, hvor Gud kun rådede. Gud og menighedens mænd.

Forældrene var hårde ved Rachel. Hendes lillebror blev kultiveret. Han skulle være en mand! Hun blev stort set overset.

Da Rachel var seksten, fik menigheden besked på at gå en tur med en af drengene.

En af de udvalgte!

Hun blev voldtaget!

Og hun blev gravid!

Endelig sagde forældrene, nu kommer der noget godt ud af dig. Du skal gifte dig med dine børns far.

Raskel gik ud i skoven og slog barnets krop ud. Hun forlod derefter familiens hjem. Rachel er nu Victoria West.

Hun trænede til at blive politibetjent. Gjorde som hun fik besked på, og steg i rækkerne og agtede. 

En dag skal hun efterforske et trippeldrap. 

Faderen er knækket sammen, og det er moren også, lillebror er nederst på trappen. Død! Enten faldt han, eller også blev han skubbet.

I køkkenet sidder min datter med blod over det hele. Hun er i chok og kan ikke holde øjnene åbne. Bliver sendt på hospitalet.

Victoria genkender sig nu selv. Hun er ikke i tvivl om, at datteren er morderen. Victoria forstår hende. Hun havde den samme smerte, tung, for ikke at nævne mørk, opvækst.

Alle har en grænse. Børn, der er voksne!!!

Victoria skal på et separat korstog mod menighedslederen.

Lad de små børn komme til mig, han vil prædike. Men ikke, til det, han vil!!!

En helt særlig krimibog med aktuelt tema. Der er små lukkede menigheder den dag i dag. De må bestemme alt over menighedens medlemmer. Og de bukker under for ...... Uanset hvor urimeligt kravet er.

Anbefales

Wigdismaria (Instagram)

Kære Kim og Jonna 

Så er jeg lige blevet færdig med at læse jeres bog 📕 

Hvor var den bare rigtig god. I kan virkelig være stolte af jer selv 👏🏻👏🏻

Håber I får solgt en masse, og får blod på tanden til en toer.

Ulla